En realskoles indvielse.

En realskoles indvielse.
nyhedsbrev januar 1998.

I år for 100 år siden fandt en større begivenhed sted i Trustrup, som i høj grad havde mediernes bevågenhed. Fredag den 12. august 1898 blev Trustrup Realskole indviet. Dagen efter lørdag den 13. august 1898, havde Grenaa Folketidende et referat over tre spalter af denne begivenhed i Trustrup. Referatet bringes her i stort set sin fulde tekst og med datidens retskrivning:
"Trustrup Realskole der har været under opførelse det sidste aars tid, blev i gaar højtidelig indviet til brug ved en festlighed paa skolen. Forinden højtidligheden fandt sted besaas den smukke skolebygnings lyse, rummelige lokaler, skolens betydelige samlinger osv.
Højtideligheden overværedes af en talrig forsamling, forældre og børn, omegnens lærere og præster, sogneraadene fra de omliggende kommuner, repræsentanter for skoledirektionen, stedets øvrighed m.fl. indbudne.
Kl. 4½ besteg proprietær Mønsted, Balle den udenfor skolen rejste talerstol og bød forsamlingen velkommen, enhver god sag, der blev fremmet her i landet, havde sympathi fra oven, han vilde derfor bede forsamlingen raabe et 9 foldigt "Leve Kongen".
Det kunde maaske se underlig ud, at man allerede her begyndte at "feste", men for at en ting skal kunne gaa i vore dage, saa maa der reklame til. Det var da ogsaa indbydernes mening ved denne fest at reklamere. Vi vil reklamere med vore store samlinger, de største uden for København, med vore lærerkræfter, med vore mange børn. Der er allerede indmeldt 60 børn, et antal der langt overgaar vore forventninger, men som paa den anden side ogsaa viser, at der har været trang til en saadan skole.
Nu staar den da færdig til at tages i brug, og vort arbejde er for saavidt endt. Nu er det lærerne der tager roret. Vi haaber paa sympathi for vort foretagende ogsaa fra autorieteternes side. Tak da til alle, som har været medvirkende her, tak til alle, som er mødt her i dag, og et hjærteligt velkommen til børnene, gud velsigne skolen og dens gerning.
Pastor Lytzen, Lyngby: Dersom herren ikke bygger huset, saa arbejder de forgæves, som bygger derpaa. Vi har nu set de mange lokaler, de er lyse og smukke, men det er dog kun rammen. Først nu skal huset bygges. Derfor beder vi gud velsigne dette arbejde, saa det maa lykkes, ham til ære og os til gavn. hvad der her skal bygges op, det er barnehjærtet som gud har signet. Oplysning er for menneskelivet, hvad solskin er for naturen. Oplysning er et middel til aandens dannelse, kundskab er magt, derfor rejses skoler overalt i vort land. Oplysning er en bedre arv at give vore børn end gods og guld, men kundskab er dog ikke alt, hvad et menneske trænget til for at kundskab op oplysning rigtig kan være os til velsignelse, saa skal der en anden magt til, nemlig kristentroens magt. Men oplysning og kristentro kan saa godt sammen, troen skal lede oplysningen, saa den ikke farer vild, og hertil skal hjemmene hjælpe, men ogsaa skolen skal arbejde i pagt med de højeste livsmagter, arbejde samdrægtighed med hjemmene. De smaa barnesjæle taaler ikke at vide, at der er blot en uoverensstemmelse mellem hjemmet og skolen.
Det er godt, naar troens fane hejses over skolen, godt at vide, at der arbejdes paa kristelig grundlag. Saa indvier jeg da Trustrup Realskole i den treenige guds navn og beder gud om at holde sin haand over dette tempel, os til gavn og glæde og hans hellige navn til ære.
Skolens forstander, cand. mag. Hansen, gav dernæst en redegørelse angaaende de principper, efter hvilke han havde tænkt at lede skolen. Mangen en skole er gaa til grunde, fordi ledelsen ikke havde forstaaet at faa hjemmene med. Derfor vilde det være hans og medlærernes opgave at søge et godt samarbejde med hjemmene. Bevidst søger hjemmene ikke at modarbejde skolen, men ubevidst sker det ofte. Den ærbødighed, som børnene absolut maa have for skolen maa ikke krænkes. En examensskole er ikke en god skole, ingen skole for livet. Den skole der paakaldes hjemmets støtte, er den bedste. Hvori skal dette samarbejde de bestaa? Deri at barnet i sit hjem atter og atter faar at mærke, at forældrene har noget tilovers for skolen. Det kan vises i saavel stort som smaat.
Taleren vil nødig, at der herfra skolen skal blive rejst et krav om at forcere arbejdet frem for enkelte børns vedkommende, et saadant forceret arbejde fører ofte kun til aandelige og ofte legemlige krøblinge.
Skal skolen og hjemmet lærer at arbejde sammen, da maa disse to faktorer lære at kende hinanden. Lærerpersonalet kommer ikke her for at love at gøre noget ud over det almindelige, nej men vi vil arbejde paa, at undervisningens opdragende side ikke bliver den mindst vigtige.
Skolen skal ikke konkurrere med naboskolen i Grenaa om børnene. Konkurrencen skal indskrænke sig til, at der bliver et kapløb mellem denne skoles lærere og kaldsfællerne i Grenaa om at opdrage børnene paa bedste maade. Fra skolen her vil der blive gjort alt for at faa et frugtbart samarbejde i stand mellem skolen her og i Grenaa.
Taleren sluttede med at udtale ønsket om, at børnene nu maatte møde glade i skolen og takkede forsamlingen for deres nærværelse.
Dernæst talte provst Brix, han vilde ønske guds velsignelse over denne skole her. Vi ønsker alle at denne bolig maa blive en elskelig bolig.
Vi ønsker alle, at denne skole maa blive en skole, hvor gode borgerdyder holdes i hævd, en skole, hvor man lærer at elske sit fædreland, sin konge, den lovlige øvrighed og det bestaaende regimente. Der er alt for megen slaphed i vor tid. Der trænges til fasthed.
men skal skolen blive en god skole, en elskelig bolig, da maa der ogsaa vindes børn til skolen fra elskelige hjem. Mød da børn paa skolen med et glad sind til en glad forkyndelse til velsignelse for os og eder.
Provsten vilde sluttelig bemærke, at Trustrup Realskole vilde blive ydet al den støtte fra skoledirektionens side, som der kan ydes den.
Efter at den højtidelige del dermed var sluttet blev den hele store forsamling indbudt af skolens ejere d'hrr. proprietær Munch, Nygaard, købmand Petersen, Trustrup, stationsforstander Jensen, Trustrup, professor de Lichtenberg, Lundskov, inspektør Stilling, Trustrup, proprietær Blach, Lykkesholm, proprietær Mauritzen, Hoed, og proprietær Mønsted, Balle, til et fællesmaaltid i skolens gymnastiksal.
Her fladt talerne slag i slag. Proprietær Bülow, Petersborg, motiverede et leve for skolens lærere - læge Nissen, Lyngby, talte for de 8 mænd, der havde bygget skolen, de leve.
Borgmester Rothe, Grenaa: Maa jeg bringe d'hrr. indbyderne en tak for indbydelsen, jeg vil haabe, at skolen aldrig maa faa noget med politiet at gøre. Men kan jeg iøvrigt være skolen til tjeneste med et eller andet, saa skal det være mig en glæde. Med hensyn til konkurrencen med Grenaa skole, da maa jeg sige, at gør Trustrup skole Grenaa skole skade, saa har Grenaa skole ingen skade deraf. Konkurrence er ingen skade til. Som jærnbanetoget er kulturens budbringer ud over den øde prærie - saaledes skal skolen aandelig talt opdyrke landet. Gid da Trustrup Realskole maa virke som en stimulerende konkurrent, det bliver til fælles gavn, gid den maa faa held til at sprede en kundskab, der har rod i sjæl og hjærte, saa arbejder den ikke forgæves. Leve Trustrup Realskole.
Proprietær Mønsted, Balle talte for lærerne.
Forstander Hansen takkede.
Provst Brix motiverede en skaal for børnene.
Proprietær Munch en skaal for købmand Petersen, som sjælen i hele foretagendet.
Festligheden sluttede med en til lejligheden forfattet sang."
Således om Trustrup Realskoles indvielse ifølge Grenaa Folketidende lørdag den 13. august 1898. Andet steds i den samme avis får man også at vide hvem der var bygmestre på skolen. Der var ikke mange, som dengang forestod et sådant byggeri - tre håndværksmestre ialt, sådan var det. Murerarbejdet blev udført af murer Nielsen, Lyngby, tømrerarbejdet af tømere Nielsen, Trustrup, og malerarbejdet af maler Zebitz, Grenaa. Dengang skulle man selvfølgelig heller ikke være færdig dagen før man begyndte.
Vi går nu nogle år frem i tiden - til 1935, hvor Grenaa Folketidende torsdag den 4. januar 1935 fortæller om en "Smuk afslutningsfest paa Trustrup Realskole".
"Trustrup Realskoles festligt smykkede gymnastiksal var fyldt til sidste plads, da fru Gøtzsche onsdag eftermiddag - efter salmen "Herre, vi takker for aaret, der nu er til ende" - bød velkommen til forældre, nuværende og gamle elever. Da hr. Gøtzsches stemme for tiden er svag, takkede fru Gøtzsche paa skolens vegne forældrene, fordi de var saa stærkt repræsenteret ved festen, det at forældrene slutter kreds om skolen, giver tillid og tillid skaber styrke. Skolen ønskede at være i kontakt med forældrene og bad dem henvende sig paa skolen, hvid der paa en eller anden maade var vanskeligheder med børnene.
Fru Gøtzsche bad derefter forældrene vedblivende at interessere sig for skolen og dens arbejde og uddelte derefter eksamensbeviser til skolens dimittender, der var indstillet 13 elever der alle bestod.
Fru Gøtzsche henvendte sig nu til de unge, der nu gaar ud i livet, og lagde dem paa sinde at være gode, ærlige, flittige og villige i deres færd, og sluttede med et: "tak fra os her paa skolen for den svundne tid og gud velsigne jer fremtid". Efter sangen "vort farvel til jer" oplæste fru Gøtzsche aarsprøvens resultater.
Pastor Jørgensen, Feldballe, udtalte derefter en tak fra forsamlingen. Ved at læse en bog om de gamle friskoler var pastor Jørgensens tanker faldet paa Trustrup Realskole, idet han syntes der her var det samme gode forhold til stede mellem skole og hjem. Med forsamlingens tilslutning udtalte præsten: "Tak for, hvad de er for vore børn her paa Trustrup Realskole".
Tandlæge Leth, Aarhus, føjede hertil en personlig tak for det, skolen og forstanderparret havde været for hans børn, og udtalte, at det selvfølgelig ikke var tilfældigt, at han havde valgt at sætte sine børn i Trustrup Realskole. Der var her et intimt samarbejde mellem skole og hjem, og dette samarbejde mellem forældre og lærere gav altid det bedste resultat. Til slut bad han børnene altid mindes deres gamle skole.
Fru Gøtzsche sluttede derefter med en tak til forældre og lærere, og man sang til slut skolens slutningssang og "altid frejdig".
I de 80 år Trustrup Realskole virkede, var skolens ejerforhold således:
1898 - 1909 Interessentskab
1909 - 1912 Jens F. Boesen (han døde 1912)
1912 - 1914 Anne Marie Boesen (enke efter J. F. Boesen)
1914 - 1927 Interessentskab
1927 - 1941 cand. theol. Georg L. Gøtzche og Marike Gøtzsche
1941 - 1952 Marike Gøtzsche
1952 - 1958 Sigrid og Christian Hokland
1958 - 1978 Selvejende institution, der fungerede som overbygning for de omliggende kommuner:
Lyngby - Albøge, Tirstrup - Fuglslev, Hyllested - Rosmus, og Aalsø - Vejlby. Efter kommunesammenlægningen
i 1970: Grenaa og Ebeltoft storkommuner.
Skolens ledere 1898 - 1978 var følgende:
1898 - 1909 cand. mag. J. C. Hansen
1909 - 1912 Jens F. Boesen
1912 - 1914 Anne Marie Boesen
1914 - 1935 cand. theol. Georg L. Gøtzsche
1935 - 1952 Marike Gøtzsche
1952 - 1977 Christian Hokland
1977 - 1978 Helge Krohn