Folk og huse i Karlby-området

Tekstboks: Folk og huse i Karlby-området

 

Af Peter Astrup Madsen

 

I årbogen fra 2015 fortalte jeg generelt om natur- og kulturlandskabet i Karlby-området (Madsen, 2015). I det følgende vil jeg gøre rede for de enkelte gårde: deres beliggenhed, ombygninger og lidt spredte oplysninger om ejerskab, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg i dag ikke kender så mange, som da jeg første gang holdt et foredrag i Karlby Forsamlingshus om lokalsamfundet. Derfor er oplysningerne heller ikke altid ført a jour, men matriklerne er stort set de samme. En af de mest kendte gårde i Karlby-området er” Sortemosegaard”, der netop er blevet handlet

 

Målebordsblad cirka år 1905. Geodatastyrelsen

 

Landsbyen Karlby er beliggende lidt nord-vest for Hornslet nær Rosenholm slot og dens jorde støder i øst op mod Rosenholm skov og Amaliegaardskoven mod syd. Byen er beliggende på en moræneflade og gårdene er for de flestes vedkommende samlet i landsbyen og udskiftet efter en såkaldt stjerneudskiftning – et mønster der tydeligt fremgår af kortudsnittet, jfr. også artiklen fra sidste år (Madsen, 2015). Engarealerne mod nord-øst har i århundreder været en vigtig ressource for landsbyen. Derfra har man hentet græs og hø samt brændselstørv, 

Karlby har haft indfaldsveje fra alle fire verdenshjørner. Flere vejsten har været opstillet, hvor veje fører til Karlby. De skyldes en Vejforordning af 1793, der bestemte, at hvor flere veje mødes skulle der opsættes en sådan vejviser-sten. Da man i 1930’erne fik nye metalskilte mistede de dog deres betydning; stenene blev flyttet, ophugget eller nedgravet.

En lokal frivillig projektgruppe tog i 2008 initiativ til, at man nu har genopstillet mange vejsten - nær de oprindelige rødder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvikling i bebyggelse

Mange gårde er blevet nedlagt, sammenlagt eller er overgået til rent boligformål, så efterhånden er der kun tale om et heltidslandbrug, ”Vestergården” med en ren svinebesætning. For bare 50 år siden havde næsten alle gårde også et kreaturhold, og Karlby var kendt som ”byen med de røde køer”. I dag er der i selve Karlby ikke en eneste ko.

 

De fleste landbrugsejendomme var på ca. 50 tdr. land og havde siden hoveriets tid ressourcemæssigt været af næsten samme størrelse, målt i tdr. hartkorn. Det gjorde administration af afgifter lettere for godsejeren (kaldet landsbyegalisering). Karakteristisk for den gode jord i Østjylland var de firelængede gårde med et stuehus, der bestod af egebindingsværk på hen ved 12 fag, svarende til 33 alen i længden (ca. 20 meter). I dag er de med undtagelse af en enkelt, der er renoveret, erstattet af nyere byggeri.

 

Oprindeligt har der iflg. skattetakseringer i 1680’erne været tale om 21 gårde tilknyttet Karlbys jorde. Dertil kom 7 huse. Det store antal gårde afspejler de gode bonitetsforhold. I 1770 brænder halvdelen af byen og i 1784 igen 6 gårde. De var alle med stråtag. I matriklen af 1844 er der stadig tale om 21 gårde, heraf var et par flyttet ud af byen. De lå rundt omkring ”Trekanten” – den fælles byjord - også kaldet forten med plads til kvæg, brønd og byting mv. Den var oprindeligt friholdt for bebyggelse, men er senere blevet udbygget med skole, brugs og arbejderboliger.

Helt frem til nyere tid er der i høj grad tale om slægtsgårde, bl.a. ejet af ”fugle-familierne”: Høgh, Stæhr og Ravn. Et familienavn, der også går igen, er Rasmussen, vistnok tre helt forskellige slægter. I dag er ”fuglene” fløjet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udsnit af det minorerede matrikelkort af 1844, der viser gårdenes placering omkring ”Trekanten”, kaldet ”Forten”. Her lå skolen, der fik tildelt matrikel nr.1. Matriklerne er vist i rækkefølge, uret rundt

 

Kort om gårdene i Karlby

Matrikel 2a, ”Høghsbo”, længst mod vest i byen var en anneksgård til Mygind præstegård – og skulle derfor betale en mindre afgift til præstegården. Her holdt familien Høgh til, og mange af de følgende oplysninger stammer fra familiens slægtsbog, hvorfra dele tidligere (i 1962) er publiceret i årsskrift for Randers amts historiske Samfund. Forfatteren Søren Høgh er min vigtigste skriftlige kilde til beretninger om Karlby. Søren er født i 1891, døde i 1975 og blev ridder af Dannebrog. Han drev gården i 45 år og var i en årrække formand for Kalø Vig Landboforening og Skørring andelsmejeri. Han følte en vis forpligtigelse til at nedfælde sine tanker og iagttagelser om det lokalsamfund, han levede i, men ville helst berette om tingene fra omkring århundredeskiftet. De skulle for ham have tid til at bundfældes, inden de gode historier kunne skrives. Han var også kendt for at have ordet i sin magt - så meget, at han på en tur til Norge med foreningen Norden blev antaget for at være højskoleforstander.

I 1907 blev der fra matr. 2a ca. 1 km vest for byen udstykket endnu en ejendom: matr. 2c, ”Enghavegaard”, til Anders Høgh, en bror til Søren Høgh. Den var på i alt 25 tdr. land. Efterfølgende kom den ud af familiens eje i forbindelse med, at Anders i 1923 overtog sin farfars fødegård, matr.8. I dag er den nedlagt som landbrugsejendom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stuehus til anneksgården for Mygind Præstegård matr. nr. 2 inden nybygning i 1930

 

Matr. 3 og 4 var oprindeligt tvillinggårde, dvs. med en fælles længe, bl.a. pga. de snævre pladsforhold i forbindelse med stjerneudskiftningen. Matr. 3 ejedes af Søren Udsen og senere af dennes søn Jens Carl Udsen.

 

Matr. 4 blev i 1905 købt af Søren Pedersen. Han ejede i forvejen ”Virkelyst” og byggede en mindre gård i den nordre ende af marken, ”Nordvang” med 18 tdr. land, hvor hans søn Jens Ravn Pedersen også har drevet landbrug. Andre 15 tdr. land tilfaldt en gård i Skørring, medens resten, 15 tdr. land, blev solgt til Johs. Pedersen fra Hornslet og senere overdraget til dennes svigersøn Søren Grosen. Han havde i flere år også drevet ”Sommerlyst”, ude i mosen 2 km uden for byen, men fra midten af 1960’erne blev den sammenlagt med matr. 3. I dag drives ejendommen af planteavlskonsulent Jørgen Udsen, et barnebarn af Søren Udsen.

 

Matr. 6 ejedes tidligere af Jens Peder Jørgensen, og er bygget efter samme tegning som Søren Høghs gård. Stuehuset kan i grundrids føres tilbage til den gamle form. Gården var før JPJ ejet af Søren Kjærsgård, der havde en svoger, som var slagter, og drev forretning der i nogle år, indtil han lige før år 1900 flyttede ned i Gyden og der åbnede en slagterforretning. Fra omkring 1978 blev ejendommen overtaget af Knud Grosen, søn af Søren Grosen. I dag er den sammenlagt med ”Vestergården”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stuehuset til Nørreled nr. 5 (matr.6) med karakteristisk bindingsværk, som den så ud inden renovering omkring 1980.  I dens storstue blev der inden byggeri af ny skole omkring 1900 afholdt pogeskole for de yngste årgange. Dengang fandtes der endnu storstuer på gårdene, hvor man samledes om aftenen og afholdt ”liegstow”. Det var inden byggeri af forsamlingshus omkring år 1901. Foto: PAM 1979.

 

Matr. 5: ”Karlbygård” hed frem til 2. verdenskrig ”Virkelyst”. Navneforandringen skete under Magnus Rasmussen. Magnus var født på ”Sortemosegaard” og havde giftet sig til gården i 1912. Han har haft flere formandsposter, og i Karlby Brugsforening blev det til mere end 40 år, men han var ude i en fire års periode i 1940’erne. Nogle arbejdere havde – måske lidt for sjovt - gået og leget med tanken om at vippe ham af pinden og satte i 1945 en lagkage på højkant herom. Da det så kom til valg af formand, og der var lagt op til ”same procedure as last year”, blev navnet Johs. Rasmussen ført frem. Man kunne høre en knappenål falde på gulvet, indtil endnu et forslag blev bragt frem. Så derfor måtte der kampvalg til, før Johs. Rasmussen blev valgt. Magnus trak sig ved den lejlighed ud af bestyrelsesarbejdet, men i 1949 var der bud efter ham igen, indtil han i 1963 blev syg og døde kort tid efter. Brugsen skænkede ham et gravmæle på Karlby kirkegård.

Gården blev frem til 1985 ført videre af en datter og svigersøn, Poula og Otto Foged. De solgte til en søn af Jens Ravn, Erik Ravn, der drev slægtsgården indtil 2001, men i dag er Karlbygård nedlagt og jorden er solgt fra til P. Fisker.

Stuehuset er fra 1880’erne og udhusene er bygget i begyndelsen af 1930’erne.

 

Matr. 7: Her boende en Per Svensker. Han havde kun én hest, og mens andre bønder brugte to heste for at spænde for en svensk harve, så kunne Per Svensker med én hest trække ikke bare én, men to svensk harver. Det var før 1890. Herefter blev ejendommen flyttet ud og lagt ind under ”Ridsegården”, ligesom noget af jorden tilfaldt matr. 6. Stuehuset står der endnu. Det er ”Hytten”, hvor Svend Martinussen boede indtil 2008.

 

Matr. 8: Arne Høgh overtog gården efter faderen Anders Høgh. Der var nogen tyreopdræt på denne gård og Arne var indtil det sidste en inkarneret kreaturhandler. I dag bor journalisten Søren Jensen der med sin familie.

 

Matr. 9: ”Nørregården” siges at være det mest forblæste sted i byen. Den ejes af Bendix Nielsen og tidligere af dennes far N. Poulsen Nielsen. Den blev efter en brand i 1844 flyttet ud fra det sted, hvor slagteren i Gyden boede indtil 1950. Gården er sammenlagt med jorden fra matr. 10 og ”Sommerlyst”, men er i dag forpagtet ud til ”Ridsegården”.

På noget af jorden, hvor vejen går ind til Nørregården, lå der tidligere et fattighus, hvor mindrebemidlede med familie boede og til dels blev forsørget af kommunen. Det blev brudt ned i 1944.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørregården, en udflyttergård fra bymidten, er en typisk firelænget gård – her vist med det oprindelige stuehus inden bygning af nyt i 1966.

 

Matr. 10: Stuehuset til denne ejendom blev bygget af Martinus Boesen, da han i 1917 giftede sig med enken til uddeleren Vilhelm Pedersen. Dernæst ejede Martin Olesen gården, og senere Ingrid og Niels Sager. Gården ejes i dag af Vibeke og Jimmy, og jorden er lagt ind under Nørregården.

En udskiftning fra ejendommen i 1905 resulterede i nu afdøde Sigvard Sørensen ejendom, hvorunder den også fik tildelt degnejorden ved Hovvejen (Slotsvej).

 

Matr. 11: ”Karlby Østergård” - eller ”Stæhrsminde” ejedes af Asger Stæhr og tidligere af dennes far Niels Jensen Stæhr, der var sognefoged. Stuehuset er opført 1892, og kostalden er fra 1906. Jorden er nu tillagt ”Vestergården”.

 

Matr. 12: ”Damgården” ejedes af sognefogeden Sigvard Rasmussen og dernæst af en tilflytter, Gunnar Thomsen, hvilket var nyt og usædvanligt i fbm. gårdskifte i Karlby. Gården er i dag nedlagt og jorden tillagt Vestergården.

 

Matr.13: ”Karlby Overgård” – tidligere kaldet ”Esthersminde”, var indtil 2016 ejet af Anders Rasmussen og før ham af faderen Søren Rasmussen. Søren havde giftet sig til gården, idet han blev gift med Esther Rasmussen, en datter af Johannes Rasmussen, så Esther behøvede ikke skifte efternavn. Gården har været slægtsgård siden 1688 – og måske endnu tidligere. Den blev frikøbt i 1826. Det nuværende stuehus er fra 1896. Kostalden er fra 1892 og er siden renoveret. Laden er fra 1934. Gården var i mellemkrigstiden center for Karlby kvægavlerforening, men drives i dag med ren planteavl, efter at den i 2015 blev solgt til en ”ikke lokal” landmand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Karlby Overgård”, inden udbygning med aftægtsbolig i haven, dvs. ca. 1950. Langs Slotsvej i baggrunden ses forsamlingshuset. På den anden side af vejen, helt i billedets venstre hjørne ses snedker Jensens hus (Tidligere i 1920’erne boede der i dette hus en høker - i dag ejes det af Gert Nielsen). Derefter følger tre sammenbyggede huse.

 

Matr. 14 var i hen ved 100 år sammenlagt med matr. 13. Laden lå, hvor forsamlingshuset i dag ligger, og de tre lejligheder foran forsamlingshuset udgjorde stuehuset til matr. 14. I 1909 blev Søndergård, Køllen nr. 6, udstykket fra matr. 14 til et familiemedlem, og ejes nu af barnebarnet Knud Kjeldsen Rasmussen, der fortsat selv driver ejendommen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De tre lejligheder bag forsamlingshuset er det tidligere stuehus til matr. 14. Det yderste bindingsværkshus ejedes af Per Pedersen, men brændte i 1995 og er ikke genopbygget. Helt i baggrunden ses huset, hvor Alex boede. Foto PAM, 1979

 

Matr. 15: ”Magaard”, Per Malling Rasmusens fødegård, er en gammel slægtsgård, og har siden 1890 været samdrevet og sammenlagt med matr. 16. Matr. 15 lå, hvor den senere skole blev bygget omkring år 1900. Efter at skolen blev nedlagt i 1962, blev huset erhvervet af Christian og Emma Rasmussen, forældre til Per Malling. Per og Gerda har netop igen renoveret huset til bolig i deres otium.

Det nuværende stuehus til Magaard er fra 1896 og ligger på resterne af den nedbrændte ejendom (matr. 16.). Udhuslængerne er ombygget af flere omgange i 1918 og 1950.

Ejendommen blev i 2014 solgt til ejeren af ”Glavindsminde”.

 

Matr. 17 ejedes frem til 1967 af Signe Damsgård og tidligere af hendes svigerfar Karl Sørensen. Under den tidligere venstre borgmester Niels Høgh blev matr. 17 og 18 nu sammenlagt under navn af ”Vestergården”. Den drives i dag af svigersønnen Jan Laursen i samdrift/eje med mange af byens og omegnens tidligere selvstændige gårde. I alt har gården 220 ha under plov.

 

Matr. 18 udgjorde den tidligere ”Karlby Vestergaard” og var en af de mindre gårde i Karlby. Der har været forskellige ejere til ejendommen bl.a. Peter Nielsen, der i 1905 tog navneforandring til Peter Vestergaard efter gården. Han var i øvrigt bedstefar til Bent Vestergaard, den tidligere redaktør af ”Rosenholmeren”. ”Pe(ter)” Vestergaard var en farverig person med stort rødt skæg. Han var jæger og riffelskytte og modstander af de forhadte gendarmer i tiden før århundredskiftet. Han var formand for skytteforeningen, men var blevet idømt en bøde i forbindelse med et skyttearrangement i Skørring forsamlingshus. Den ville han ikke betale, så derfor blev han af gendarmer ført til afsoning i Randers. Da han vendte hjem, blev han modtaget som en høvding og med faneoptog fra Syvveje ført i procession til Karlby. På vejen passerede de sognefogeden i Skørring, og der sænkede man fanen – noget der blev betragtet som en fornærmelse over for embedsværket. Sognefogeden var en estrup’er - højrepartiet.

Selv samme Pe Vestergaard sov altid med geværet ved sit hovedgærde, og da han en nat vågnede op og troede, der var indbrud, fortælles det, at han affyrede haglbøssen mod den formodede indbrudstyv. Til alt held var der ikke tale om et levende menneske, men derimod hans egen diplomatfrakke, der således led en del overlast.

Gården ejedes efterfølgende af Jens Høgh - faderen til den senere borgmester Niels Høgh, der sammenlagde gården med matr. 17. Stuehuset blev efter en brand omkring 1985 erstattet med et nyere rødstenshus. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stuehuset fra nedlagte Karlby Vestergård (matr. 18) - her med karakteristisk bindingsværk umiddelbart før det nedbrændte omkr. 1985. (PAM)

 

Matr. 19 hørte oprindeligt under matr. 17, men blev i 1908 udskilt til Karl Sørensens bror Valdemar Sørensen og udflyttet til Krogsbæk som ”Overmarksgård”. Den var i nogle år ejet af svigersønnen Jens Damgård og senere igen af dennes søn, inden jorden blev lagt ind under matr. 2c. Det oprindelige stuehus (inden udflytningen) i Karlby ejes af Per Pedersen, Hvilsager.

 

Matr. 20: ”Bjerregården” er udflyttet fra Karlby til ”Bjerrene” midt på marken og i 1914 til nuværende adresse på Krogsbækvej. Den har været ejet af nu afdøde Kaj Krogsbæk Jensen, men er i dag forpagtet ud til Vestergården. En tidligere længe, fra før udflytningen, eksisterede frem til 1995 og var nok på det tidspunkt det ældste hus i Karlby. Her boede Alex Jensen, ”lollikeren”. Hans forældre fra Lolland havde boet i fattighuset.

 

Matr.21: ”Krogsbæk kirkegård” ved ødekirkegården var på 38 tdr. land og lægger i dag jord til ”Krogsbæk flyveplads” ved Per Olsen og sønnen Rasmus. Det er lidt usikkert, om gården er udflyttet fra Karlby.

 

Matr. 22: ”Ridsegården” har været et skovfogedsted og består af jord fra matr. 7 og fra ”Andigården”, dertil yderligere en række parceller fra ejendomme i Karlby, der i dag drives i samdrift/eje. Gården huser i øvrigt den eneste malkebesætning i Karlby-området.

 

Matr. 23: ”Glavindsminde” er af noget overmarksjord (matr. 17) fra Karlby grundlagt af Rasmus Rasmussen, en tidligere lærer i Karlby. Han havde giftet sig med en datter af lærer Glavind, ligeledes Karlby, og opkaldte gården efter svigerfaderen. Han var meget landbrugskyndig, men flytter i 1882 til Karlby, hvor han overtager Magaard. Familiens efterkommere viderefører Glavindsminde frem til midten af 1950’erne, hvorefter den kommer i Anker Laursens eje. I dag ejes den af barnebarnet Anders Laursen. Anders har for nylig købt Magaard, så på denne måde er ringen sluttet. Tidligere er også matr. 2a og 2c samt Overmarksgård og Fårup Overgaard, kaldet ”Smørhullet”, syd for gården lagt ind under Glavindsminde.

 

Sortemosegaard

Matr. 31 og 32 ”Sortemosegaard” er beliggende på Borupvej ca. 2,5 km syd for Karlby. Ejendommen udgjorde oprindeligt to huse under Rosenholm gods. I 1930’erne var gården på i alt 42 ha. I dag er den kun halv så stor. Der er tale om en slægtsgård, hvor de tidligste oplysninger om slægten gælder Frederick Jensen fra Søby. Hans søn, fæstebonden Frederick Fredericksen er formentlig den første i slægten, der er født på gården - i 1781. Navnskiftet afspejler sædvanen med at søn tager efternavn efter faderens fornavn. Denne praksis var gældende indtil 1856, hvorefter det blev indskærpet, at familien over generationer skulle fastholde samme efternavn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sortemosegaard 1895. I forgrunden med pibe ses Frederik Rasmussen (den ældre) og hustruen Mette Margrethe sammen med sønnen Magnus – den senere ejer af ”Karlbygaard”. Th. ses de to øvrige børn: den senere ejer af gården Rasmus Frederik Rasmussen og søsteren Sørine (Sine). I baggrunden mellem de to heste har vi formentlig børnenes bedstefader – Rasmus Frederiksen (søn af Frederick Fredericksen, jfr. teksten)

 

Sortemosegaard var i en lang årrække kendt for sin meget fine malkebesætning, der nok især blev udviklet under Rasmus Fr. Rasmussen. Han var én af landets mest driftige landmænd, som mange gerne ville tage ved lære af.

Der var ifølge gårdens markplanarealer tale om en såkaldt 7-marks drift med vekslende afgrøder af runkelroer (sukkerroer), byg, kartofler, kålroer, udlæg med korn samt 1. og 2. års kløver og græs - dertil marker med vedvarende græs, bl.a. på engarealerne. I 1930’erne bestod besætningen af 23 malkekøer og et tilsvarende antal ungkreaturer, alle af R.D.M. (rød dansk malkerace) - dertil søer og fedesvin samt fire jyske heste. Traktoren holdt først sit indtog i 1951, men gården blev stadig drevet videre på traditionel vis med et til to spand heste, helt frem til 1970.

Gården blev besøgt af talrige landbo- og kvægavlsforeninger samt udenlandske delegationer. Tidligere havde gården selv haft én til to tyre opstaldet, men for at opnå de bedste resultater måtte man tillige benytte Kvægavlsforeningens tyre i Karlby, bl.a. Karlby Eske. Flere avlstyre er også opfostret på gården, bl.a. ”Sortemose” fra 1952. Af en ledende kvægavlsekspert var den dog lidt spøgefuldt blevet omtalt som ”Sorteper”, da dens afkomstresultater havde været noget divergerende, men over tid gav den fremragende resultater og dannede grundlag for mange fine stamtavler.

 

Den seneste ejer i direkte linje er Frederik Rasmussen, der døde i 2008. Han havde i krigsårene fra 1941-44 gennemført en agronomuddannelse i København, men bortset fra studietiden samt efterskole- og højskoleophold havde han stort set levet hele sit liv på Sortemosegaard. Her har han indordnet sig, først under faderens myndige ledelse og siden i mange år alene sammen med moderen Ane Christine.  Han forblev ugift, hvilket kan have været medvirkende til, at han ikke drev gården videre med samme energi og entusiasme som sine forgængere. I virkeligheden skulle han nok aldrig have været landmand. Højskolelærer, kunstner eller noget lignende havde været en mere passende metier for denne sidste bonde på Sortemosegaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gårdspladsen på Sortemosegaard med den sidste bonde Frederik Rasmussen, 2002

 

Gården blev aldrig drevet særlig rationel og med egen maskinpark. Markarbejde mv. lod familien således i mange år udføre ved maskinstation, men til op i 1980’erne tumlede Frederik stadig selv rundt med et stort kreaturhold og flere svin. I de senere år var jorden bortforpagtet, medens både udhuse og stuehus i stigende grad forfaldt. Fra 2008 og frem til 2016 var gården ejet af en nevø. Han har netop solgt ejendommen til en lokal blikkenslager – som ægte håndværkertilbud.

 

Andre lokaliteter i tilknytning til Karlby

Af områder, der er underlagt Karlby bys jorde, skal nævnes lokaliteter som Heden, Våsen, Smedegrave, Saksmose, Brouen, Rugtorvet, Djævleskrog, Måjen, Køllen og Brunsmose (Brønsmose).

 

Heden mellem Sofie Amalieskoven og Rosenholmskoven var tidligere en græsningsskov. Det ophørte den med at være i tiden omkring og efter 1805, hvor skovene generelt blev indhegnet med stengærder, for at holde svin og kreaturer ude. Men denne skov blev helt ryddet, formentlig med hedebevoksning til følge. Gården, hvor Gorm Mørck boede, skal tidligere have været en skovriderbolig. Det er også i dette område historien om ”Pigen og den røde sodavand” tager sit udgangspunkt. Ellys fødehjem midt på marken blev efter en brand i 1927 flyttet op til Sortemosevej. (”Rosenholmeren”, nov. 2014).

En anden nabo var Malthe Christensen. Han var altid god for en lun bemærkning. Engang spurgte jeg til, hvordan høsten var gået. Hertil svarede han, at ”kornet var gået i mow!” Nåh! hvordan det?  ”Joh, grisene og hønsene har spist det alt sammen.”

 

Våsen refererer til farbare engveje i Karlby Enge med bl.a. Smedegrave. Brouen (bro over vandløbet fra Rosenholmskoven) ligger på overgangen til Rugtorvet.

Rugtorvet er ikke et sted, hvor der solgtes rug på torvedage, men refererer til et sted ryddet for skov og senere benyttet som overdrev. For enden af vejen ligger 3-4 ejendomme. Her drev Sigvard Sørensen – en 3. broder til Karl og Valdemar Sørensen (matr. 17 og 19), i mange år den ejendom, hvor Eigil Andersen bor. Sigvard flyttede omkring 1960 til Karlby. Han blev nøjagtig 101 år gammel, idet han døde på sin fødselsdag. Han var en ivrig jæger, vist nok tilsat lidt krybskytteri, og som han selv udtalte: ”Mine to brødre fik de største gårde, men jeg er alligevel den, der har klaret mig bedst”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sigvard Sørensen ved Brugsen i Karlby 1992, da begge fyldte 100 år.

 

Djævelskrogen er den del af mosen, der grænser ind til Fælleden. Der vrimlede det tidligere med snoge og hugorme samt fluer og bremser, heraf navnet. Det var også her engelske flyvere under krigen nedkastede våben til modstandsgrupper i Hornslet.

Fælleden udgør ca. 50 tdr. land, og blev omkring 1850 beplantet med gran; det ligger på lavt bund ud mod mosen, og blev tidligere kaldt Tuemosen. Det udgjorde gårdenes græsningsret, men efter deres frikøb tilfaldt området Rosenholm; hovdiget står endnu inde i skoven. Fælledvej fører i dag fra Slotsvej ned til området.

For øvrigt hed Slotsvej frem til kommunesammenlægningen i 1970, Hovvej – den vej, bønderne benyttede, når de ”gik til hov” på Rosenholm.

Måjen ligger i vestsiden af mosen ind mod Karlby (øst for Nørregården) og er et lavt klægjordsområde, hvor byens spildevand tidligere havde afløb, jfr. navnet. I dag pumpes spildevandet til Marbæk Rensningsanlæg ved Skørring.

Køllen refererer til et landsbyfællesskab i udkanten af Karlby. Her, ved indkørslen til Søndergård, afkølede/tørrede bønderne tidligere den spirede maltbyg i forbindelse med ølbrygning (Kølhuset). Længere ude ad Køllen nær Brunsmose lå et teglværk og endnu resterer en række arbejderboliger samt mindre husmandssteder, udstykket fra den nærliggende ”Borupgård”.

 

Min egen ejendom ”Bøgely” i udkanten af Rosenholm skov blev i 1906 udstykket fra Vestergårdens overdrevsmarker. De første ejere var Laurs og Maren Christensen. De opfostrede i alt 9 børn, hvoraf en søn og datter, der begge var ugift, drev ejendommen videre, indtil jeg tog over i 1973. Efter 40 års egendrift er jorden i dag bortforpagtet – til Vestergården.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Bøgely” - et typisk husmandsbrug, som det tog sig ud i 1973. Foto: P. Astrup Madsen

 

Lad mig afslutte min fortælling med en lille anekdote fra den tidligere ejer af ”Bøgely”, træskomand og husmand Karl Christensen. Posten var kommet for at aflevere breve, og Karl var den første på ruten. Der var brev til en cand. mag., som var på besøg hos Chr. Rasmussen i Karlby. Posten, der ikke var så god til det med navne og derfor afleverede breve i henhold til folks titler, spurgte Karl: ”Kender du en cand. mager?” - ” en kandmager”, sagde Karl. ”Det kan da kun være karetmageren. Vi har ikke andre her i byen, der laver kander”.

 

I efterfølgende artikler – næste år og fremefter, vil jeg fortælle lidt mere om folkelivet i Karlby i tiden omkring år 1900 og fremefter.

 

 

Kilder:

Dansk landbrug i tekst og foto. Århus Amt, afdeling III, bind 6. Midtjydsk Bogforlag, Karup. 1992 (I øvrigt henvises til tidligere udgivelser fra 1915, 1925 og 1948).

 

Høgh, Søren 1962. Tidsbilleder fra Karlby omkring år 1900. Randers amts historiske samfund, s. 56-70. 162

 

Madsen, Peter Astrup. Karlbys rødder. Randers amts historiske samfund, s. 54-61. 2015

 

Porsmose, Erling. Danske landsbyer, Gyldendal. 2008

 

 

” Rosenholmeren”, seniorblad nov. 2014