Om nogle stednavne

Om nogle stednavne
af: Willy Helbo nyhedsbrev april 1995

Familiesengen.

Dette er ikke betegnelsen for et gammel møbel, hvor hele familien i tidligere tider sov. Nej, det er det officielle navn på  den vej, som går fra godset Høgholm til landsbyen Drammelstrup i Tirstrup sogn. Dette stednavn har foranlediget mange til at spørge om, hvordan og hvornår det er opstået samt om dets betydning. sidst navnet blev bragt på banen var den 7. marts i år, da lektor cand. mag Gordon Albøge fra institut for navneforskning holdt foredrag her i foreningen over emnet: Danmarks stednavne - min hjemegns stednavne. Gordon Albøge blev spurgt om dette stednavn, og da han ikke sådan lige på stående fod kunne besvare spørgsmålet, lovede han, at han ville forsøge at finde ud af noget om familiesengen.
Nu har jeg modtaget svar fra Gordon Albøge, og han beretter, at ifølge en optegnelse fra 1949 har navnet oprindelig betegnet en hulning i terrænet. Meddeleren i 1949 (en dame) bemærker, at "her har hovbønderne måske spist". Hun er ganskevist født i sognet, antagelig omkring 1885, men har tilbragt mange år i København, så hendes udsagn kan nok ikke tages for andet end en formodning - hun siger da også "måske". Efterleddet "sengen" leder just heller ikke tanken hen på spisning, men hovbønderne kan selvfølgelig have sovet middagssøvn i hulningen.
Der er imidlertid også en anden forklaring, hvor meddeleren ifølge Gordon Albøge er lærer Erik Bøjstrup, Aalsø.Hans hjemmelsmand er en tidligere sognefogeds mormor, som har fortalt, at navnet hentyder til, at her mødtes pigerne fra gården Raamosegaard med karlene fra hovedgården Høgholm. Hun mente selv, at navnet er flere hundrede år gammel, men som også Erik Bøjstrup gør opmærksom på, så langt kan de navneskabende stævnemøder ikke gå tilbage, for gården Raamosegaard stammer fra forrige århundrede, vel fra begyndelsen af århundredet. Det var en stor gård, før den i 1880 blev indrettet til fattiggård.
Gordon Albøge slutter sin forklaring om "Familiesengen": sidstnævnte forklaring lyder jo rimelig, men dermed være ikke sagt, at den er den rigtige. Det er vores erfaring, at den konkrete anledning til en navnedannelse ofte glemmes i løbet af en generation, eller at beretningen om den forvanskes mere eller mindre på sin vej gennem den mundtlige overlevering.

Pismølle, Pisholt, Pissø.

De to første af disse stednavnemed det lidt mærkelige og latrinære forled ligger i Lyngby sogn mellem Lyngby og Hallendrup, d.v.s. Pisholt eksisterer ikke mere som navn. Efterleddet "holt" betyder skov, og Pisholt var hele det område hvor gården Nygaard nu ligger med sine marker. Området blev ryddet i 1770'erne, og Nygaard blev bygget i 1778 - 79. I forbindelse med udskiftningen i Trustrup, der blev påbegyndt i 1770'erne men først blev færdiggjort i 1795, omtaler birkedommer Rasmus Nielsen, Pedersborg i Trustrup, gården i et dokument af 19. juli 1779 om en græsningsret i Pisholt, hvor "den nye opbygte gaard paa 4 længer i Pisholt" er beliggende.
Pismølle eksisterer endnu med sit navn. Området ligger nord for Nygaard og grænser op til Nygaards jorde.I dag består Pismølle af to husmandssteder, men dengang var det en stor vandmølle. På et kort over Pismølle's jorder, opmålt i 1812, ses det, at møllen var en firlænget gård med to længer bygget sammen i en vinkel mod øst og syd og fritliggende længer mod vest og nord. Den sidste har sikkert været stuehuset. Møllen lå meget nær ved grænsen til Nygaards jord.Lige umiddelbart syd for møllen på grænsen til Nygaards jord lå en lille sø. I relation til de to omkringliggende stednavne er det nærliggende at tro, den har været kaldt for Pissø. På et kort over Nygaards jorder, opmålt i 1803, er denne sø med, men da er den blot nævnt som "mølledam".
På førnævnte møde den 7. marts i år blev Gordon Albøge også spurgt om disse tre stednavne, og han har i sin skrivelse til mig skrevet således: "Pismølle nævnes i dokument 2.7.1496 i formen Pisemølle. Senere belæg er bl.a. mandtalslister 1610 Pesmølle, matriklen 1664 Pissmølle, matriklen 1688 Piis mølle, danske atlas omkring 1765 Pees mølle, videnskabernes selskabs konceptkort omkring 1790 Pitz mølle.
Pisholt er også overleveret i dokument 2.7.1496 Pisholt, matriklen 1688 Piissholt. - Et Pissø har jeg ikke kunde finde i instituttets samlinger. John Kousgård Sørensen: "Danske sø - og ånavne" antager at der i Pismølle og Pisholt indgår et ånavn "Pissa", et ældre navn på Nygaard å, dannet af verbet (udsangsordet) "pisse", dette ord og det tilsvarende substantiv (navneord) "pis" indgår i ganske mange vandløbs - og ånavne."
Således Gordon Albøge fra Institut for navneforskning. Vi blev ikke klogere på betydningen af disse stednavne, eller hvordan de kan være opstået. Ingen af dem samt "familiesengen" er optaget i Dansk Stednavneleksikon eller i håndbog i danske stednavne.